Nunzio Di Stefano blev født i Cagnano Amiterno i Abruzzo i 1954. Han studerede på kunstakademiet i Rom under vejledning af Toti Scialoja. I 1973 etablerede han et atelier i det tidligere Pastificio Cerere i San Lorenzo-distriktet i Rom, hvor Bruno Ceccobelli, Gianni Dessì, Giuseppe Gallo, Piero Pizzi Cannella og Marco Tirelli også arbejdede.
Nunzio har søgt at finde sin kunstneriske vej ved at udforske det porøse forhold mellem maler- og skulpturkunsten. Rummene er vendt om, delt eller hybridiseret, hvilket først skaber forvirring hos beskueren, men dernæst giver plads til bevidst sansning og opmærksomhed. Nunzios skulpturer er værker, man kan gå rundt om, analysere og bruge tid på at forstå – for at få den fulde oplevelse.
Nunzios første soloudstilling i Galleria Spatia i Bolzano i 1981 markerede starten på en lang serie, som kom til at fremhæve kunstnerens strejftog ind i og eksperimenter med materialer og skulpturkunst. Dette gjorde sig især gældende i 1984, hvor han udstillede sine første store gipsskulpturer i Galleria L’Attico i Rom. Hans første udstilling i Nordamerika blev afholdt i Annina Nosei Gallery i New York i 1985. Det efterfølgende år viste Galleria L’Attico hans første værker i træ og bly, hvoraf nogle også blev udstillet ved den 42. biennale i Venedig, hvor han vandt prisen Premio 2000 som bedste unge kunstner.
Den sidste del af det 20. århundrede bød på meget rejseaktivitet og utallige muligheder for Nunzio: ved Nouvelle Biennale i Paris (1985), L’Italie aujourd’hui på National Centre for Contemporary Art i Nice (1985), Nuove trame dell’arte på Castello Colonna i Genazzano og Anni Ottanta i Galleria Comunale i Bologna (1985), Aspekte der Italienischen Kunst i forskellige byer i Tyskland (1986), den 11. quadriennale i Rom og den sjette biennale i Sydney (1986), Los Nuevos Romanos i Santiago de Compostela og Madrid, Prospekt ’89 i Frankfurt (1989), Roma interna på Ludwig Museum of Modern Art i Wien (1991) og den tredje biennale i Istanbul (1992). Der var også en særligt udbytterig periode i Japan, bl.a. en åbningsudstilling i Kodama Gallery i Osaka i 1994, efterfulgt af en udstilling på biennalen i Fujisankei i 1995. Hans skulptur Ombre blev købt af Hakone Open Air Museum og vandt en pris for fremragende kvalitet.
Det nye årtusind var ikke mindre begivenhedsrigt. Det begyndte med en soloudstilling i Galleria Fumagalli i Bergamo (2000), og en lang række udstillinger fulgte: i Galleria Giorgio Persano i Torino, en soloudstilling i Galleria dello Scudo i Verona (2005), antologiske udstillinger på museet for moderne kunst i Rom, organiseret af Danilo Eccher, museet for moderne kunst i Beograd og Croatian Association of Artists i Zagreb (alle sammen mellem 2006 og 2007), en soloudstilling på Biedermann Museum i Donaueschingen, Tyskland (2012), og Museo Riso i Palermo og Pinacoteca di Teora, Italien (2016). I 2018 lagde Galleria Casamadre i Napoli lokaler til hans soloudstilling Nunzio – Giallo di Napoli Nero pece Blu cobalto.
Nunzio bor og arbejder i øjeblikket i Rom og Torino.
