Skip to main content

Ole SPORRING


(1941 - 2019)

Ole Hofman Sporring blev født på Frederiksberg i 1941. Han studerede kunst under Dan Sterup-Hansen og Egill Jacobsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1961-65. Han virkede senere som professor ved samme institution 1986-95.

Han opdagede konstruktivismen som elev under Sterup-Hansen, og den prægede i mangt og meget Sporrings tidlige kunstneriske udfoldelser. Et skifte herfra kommer progressivt til udtryk i hans karakteristiske brug af dristige, udtryksfulde farver, der fungerer som et cementerende element i ofte meget lagdelte kompositioner.

Tematisk fandt kunstneren også en stemme ved igen og igen at tage bladet fra munden om de sociale og samfundsmæssige emner, der stod hans hjerte nær. Miljøspørgsmål såsom klimaforandringer, brugen af atomkraft og bortskaffelsen af atomaffald er centrale temaer i Sporrings kunst. Han anså i det hele taget kunsten for et arnested for den politiske debat.

Men til trods for de tungtvejende emner gav han heller aldrig slip på det legende. Dette aspekt fremgår mest tydeligt i hans komiske og komik-inspirerede værker, en praksis som tog sin begyndelse i 1960’erne og var et forsøg på at nedbryde murene mellem finkultur og folkelig kultur.

Sporring store udstillinger kan opremses som følger: KE (1961, 1962, 1964); Å-udstillingen (1963, 1979, 1980); Ungdomsbiennalen i Paris (1963) Nordisk grafik, Oslo (1964); Danske malerier, Odense (1965); Poex (1965); Clausens Kunsthandel (1963, 1967, 1977, 1982, 1986, 1991, 1993); Danmarks Hus in Stockholm (1980); Kobberstiksamlingen (1983); 18. biennale i São Paolo (1985); Kunstforeningen i København (1987); Clausens Kunsthandel (2004, 2007, 2011, 2016, 2021, 2021).

Sporring har blandt flere gunstbevisninger gennem sin karriere blandt andet modtaget Eckersberg Medaillen (1983) og Thorvaldsen Medaillen (2001).

Ole Sporring døde i 2019.

Søg i samlingen

efter geografisk oprindelse

efter kunstner