Olivier Strebelle blev født i Bruxelles i 1927. Han var søn af den kendte maler Rodolphe Strebelle og studerede keramik og billedhuggerkunst på statsskolen La Cambre for arkitektur og dekorativ kunst i den belgiske hovedstad. Her i byen omgikkes han centrale figurer i den belgiske avantgardekunst og grundlagde “les Ateliers du Marais” sammen med Alechinsky, Reinhoud, Dotremont og Olyff. Værkstedet blev efterhånden det midtpunkt, hvorfra Cobra-bevægelsen udviklede sit udtryk.
Allerede i 1953 tog Strebelle hul på en imponerende karriere som underviser, som tog ham verden rundt: Han underviste på det kongelige kunstakademi i Antwerpen, University of British Columbia i Vancouver (1961), University of Iowa (1968), University of Colorado Boulder (1977), University of Atlanta og University of Philadelphia. Fra 1984 til 1987 var han rektor på Lamar Dodd-kunstskolen på University of Georgia. Endelig blev han i 1987 valgt til medlem af det belgiske kunstakademi.
I 1956, mens han stadig boede i Belgien, modtog han den prestigiøse Rompris for billedhuggerkunst, og efterfølgende opgav han keramikarbejdet for at hellige sig billedhuggerkunsten. Strebelles søgte med sine skulpturer at tilfredsstille sin egen nysgerrighed, og de havde en stor tematisk konsistens. Denne indadvendthed blev efterhånden problematisk, især når værkerne var i Strebelles foretrukne monumentale størrelsesorden. Hans skulpturer var store og måtte nødvendigvis stå udenfor i naturen, hvor de var svære at overse for forbipasserende. Skulpturerne fungerede som en slags bro mellem menneskene og naturen, og det var helt efter hensigten. Han brugte naturen som inspiration – og specifikt naturens bløde materialer såsom jord eller sne – hvad der forklarer de organiske, afrundede linjer, som er blevet synonyme med Strebelles kæmpeværker. For ham var naturen som en spektakulær forestilling, der kunne åbenbares i kunsten.
Strebelle hyldede dette skue på udstillinger i hele verden: i Washington med Le Rire rentré (1973), i Singapore med Between Sea and Sky (1985) i Saint Louis med Protecting Eagle VI (1985), i Leuna med Sur un grand pied (1998), i Moskva med Enlèvement d’Europe (2002) og i Beijing med l’Allée des athlètes (2008). Hans internationale omdømme steg, og i 2001 blev han omtalt som den belgiske Picasso ved en udendørs udstilling af hans skulpturer i Paris. I fødebyen Bruxelles er mange af hans værker blevet til vartegn for byen, eksempelvis Confluence (1992), Phénix 44 (1994) og Flight in Mind (1995). Sidstnævnte skulptur blev i 2016 beskadiget under terrorangrebet i Zaventem Lufthavn. I stedet for at blive restaureret blev værket flyttet og udstillet til minde om terrorangrebets ofre.
Strebelle døde i 2017. I 2021 blev der indsendt en anmodning til Uccle kommune i Bruxelles om at frede Strebelles hjem (som blev bygget i 1955) og værksted (som blev tilføjet i 1958) som et kulturarvssted.