Peter Blokhuis blev født i Amersfoort i 1938. Maleren studerede på Koninklijk Academie van Beeldende Kunsten (det kongelige kunstakademi) i Haag (1956-1959) og på Académie de la Grand Chaumière i Paris (1964). Tegning, som han studerede indgående, er byggestenen i hans kunstneriske proces. Blokhuis’ værker indfanger øjeblikke på bl.a. caféer, venteværelser, stationer, busstoppesteder og torve. Kunstneren ynder nemlig at skildre steder med mennesker, der næsten ikke er i bevægelse. Marrakesh, Haag, Bruxelles – de enkelte kontekster byder på deres egne specifikke muligheder og motiver. I sine bestræbelser på at “indfange” livet rejser Blokhuis omkring i verden med sit kamera, en tegneblok og en plastikpose. Sidstnævnte bruger han til at indsamle stykker, der er revet af plakater og reklamer, så han kan få et stykke visuelt medie med hjem.
Konceptmæssigt bygger Blokhuis’ kunst på idéen om antitese, hvilket kan manifestere sig på de mest overraskende, subtile eller uventede måder. Håb og resignation, pacifisme og aggressioner, tillid og svigt sammenstilles for at gøre det muligt for Blokhuis at forme mere abstrakte koncepter og at give dem substans og en figurativ inkarnation.
Kunstnerens tilgang til gengivelse er tilsvarende afbalanceret. Han mener således, at enhver vellykket figurativ skildring skal kunne fungere lige så godt som abstrakt maleri. Først da vil de uhåndgribelige modsætninger, han har udforsket, opnå ægte mening.
I årenes løb har Blokhuis høstet forskellige former for international anerkendelse, herunder Europa-prijs Oostende i 1964, et stipendium fra den franske regering i 1964, det kongelige tilskud til maleri (Koninklijke Subsidie) i 1971, Jacob Hartog-prisen i 1977, Poortprijs i 1981 og et rejsetilskud til billedkunst i 1986.
Blokhuis blev også underviser på Willem de Kooning Academie i Rotterdam senere i livet. Nogle af hans mest kendte studerende har været Peter Harskamp, René de Jong, Antoinette Kok og Paul Wessels. Han er også medlem af Pulchri Studio i Haag.
