Peter Doig blev født i Edinburgh i 1959. Selv om han er født i Skotland, voksede Doig primært op på Trinidad (som han først flyttede til i 1962) og i Canada (1966), inden han flyttede til London (1979), hvor han studerede på Wimbledon School of Art (1979-1980), Saint Martin’s School of Art (1980-1983) og Chelsea School of Art (1989-1990). Efter en tøvende start i Det Forenede Kongerige, hvor Doig var mere fokuseret på at finde sin stil end på at skabe sig et navn, hjalp det at flytte tilbage til først Canada og derefter Trinidad, således at hans karriere fandt fast grund.
Han er en ydmyg kunstner, men opnåede succes takket være kunstmarkedet. I 2007 blev hans maleri White Canoe (1990-91) solgt på auktion for et rekordbeløb på 11,3 mio. USD, hvilket på daværende tidspunkt gjorde ham til kunstneren med det dyrest solgte værk i hele Europa (han måtte dog afgive denne titel til Lucian Freud i 2011). I stedet for at fejre dette følte Doig sig træt ved tanken om, hvad det sagde om kunstmarkedets størrelse, sundhed og udvikling. Dette satte dog ikke en stopper for kunstmarkedets stigende interesse for ham, og et andet af hans malerier, The Architect’s Home in the Ravine, blev i 2013 således bortauktioneret for 12 mio. USD i London, mens Gasthof zur Muldentalsperre blev solgt på Christie’s for 17 mio. USD i 2014. I 2015 blev Swamped også solgt på Christie’s for 25 mio. USD, og Rosedale blev solgt for næsten 29 mio. USD nogle år senere.
Doigs stil er meget personlig. Han vidste ikke meget om kunst, før han begyndte på kunstskolen, så han havde få holdepunkter og fandt sin egen vej i mangel af æstetisk slægtskab og præferencer. Fotografier spillede en vigtig metodisk rolle, og det samme gjorde hukommelsen og rumlige holdepunkter. Både romantik og mystik bidrager til at give malerens flydende billeder et præg af uhygge og en smule tristesse. Mange af hans landskaber suppleres af en meteorologisk abstraktion, som sandsynligvis er inspireret af barndomsårenes syn af frosne canadiske horisonter, og som leder tankerne hen på andre kunstneriske inspirationskilder såsom Munch og Friedrich.
Kombinationen af Doigs oprigtighed og markedspopularitet har gjort ham til lidt af en yndling hos kritikerne, og personligheder som Jonathan Jones har været positive omkring hans bidrag til samtidskunsten, som anses for at være et frisk pust.
Denne unikke status har hjulpet Doig til at få vist sine værker på en lang række udstillinger, hvoraf den første var en soloudstilling i 1991 på Whitechapel Gallery, efter at han havde vundet Whitechapels kunstnerpris (1990). Han skulle senere vinde førstepræmien ved John Moores-udstillingerne og blive nomineret til Turnerprisen i de følgende år (i henholdsvis 1993 og 1994).
Af andre store udstillinger kan nævnes den på Tate Britain i 2008, som senere også kunne opleves på Musée d’Art Moderne de la Ville de Paris og Schirn Kunsthalle Frankfurt, samt dem på Dallas Museum of Art (2005) Pinakothek der Moderne i München (2004), Bonnefanten Museum i Maastricht (2003) og Whitechapel Art Gallery i London (1998). Hans hjemland, Skotland, måtte vente til 2013, hvor der blev afholdt en retrospektiv udstilling på Scottish National Gallery i Edinburgh. En anden omfattende udstilling blev afholdt i fællesskab af Montreal Museum of Fine Arts/Scottish National Gallery of Modern Art i 2014. Dørene blev ligeledes slået op for en retrospektiv udstilling på Fondation Beyeler i Basel i 2014, og denne udstilling kom i 2015 til Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk i Danmark. Samme år åbnede Fondazione Bevilacqua La Masa i Venedig i Italien en udstilling med nyere værker. I november 2019 blev flere af Doigs nye malerier præsenteret på Michael Werner Gallery.
Doig bor og arbejder for tiden i Trinidad.
