Peter Kalkhof blev født i Stassfurt i 1933. Kunstnerens familie blev i Stassfurt indtil 1944, hvor de flygtede til Neundorf via Berlin, hvor hans far døde på tragisk vis under slaget om Berlin. I 1946 lykkedes det de overlevende medlemmer af Kalkhof-familien at nå til den britiske besættelseszone i Braunschweig og endelig til Herrhausen am Harz.
Lige siden barndommen havde Peter Kalkhof udtrykt interesse for farvernes æstetiske kraft. Det var nærmest selvindlysende, at han ville vælge en kunstnerisk løbebane ved at udstå sin læretid som farvekemiker i Braunschweig og derefter studere malerkunst samme sted ved Werkkunstschule under Bruno Müller-Linow (1952-1955). Fra 1956 til 1960 uddybede han sine kundskaber på billedområdet ved State Academy of Fine Arts i Stuttgart (hvor han modtog førstepræmien for portrætmaleri i 1959), samtidig med at han studerede litografi hos Erich Mönch. Et studielegat gjorde det muligt for ham at fortsætte studierne ved Slade School of Fine Art i London fra 1960 til 1961, hvilket tændte hans kærlighed til den engelske hovedstad. I 1961 modtog han et rejselegat fra Slade School og rejste rundt på de Britiske Øer. Efter studier ved Ecole des Beaux-Arts i Paris i 1962 flyttede han til London og slog sig ned dér i 1963, hvor han skulle komme til at bo og arbejde i et halvt århundrede. Efter at have arbejdet for Curwen Press (litografi) i London fik han et lektorat i litografi og radering ved University of Reading i 1964. Fra 1970 til 1999 var han lektor i malerkunst ved Department of Fine Art samme sted.
Hans erfaringer fra de europæiske kunsthovedstæder bragte ham i forbindelse med avantgarde-teorier og -praksisser, som nærede hans allerede eksisterende fascination af farver, former og den kunstneriske kraft, der findes i menneskeskabte genstande. Ved at trække på inspiration fra den nyere historie skabte Kalkhof det grundlæggende princip for sin kunst – “Farve og rum” – ivrig efter at fremme de transcendente abstraktioner fra kunstnere som Malevich, Kandinsky og Rothko. De heraf resulterende malerier var dristige kompositioner befolket af lige linjer, gitre og cirkler, som var fyldt med blokke eller gradvise farveovergange. Kunstneren mestrede alle trin i sin arbejdsintensive proces, lige fra valget af materialer til de hjemmelavede billedrammer, der skulle omslutte hans kreationer.
Disse kreationer var direkte svar på observationen af den virkelige verden. Derfor gjorde Kalkhof omfattende rejseaktivitet til en integreret del af sin kreative proces. I 1969 (og adskillige gange i de senere år) rejste han til Californien og Arizona (Grand Canyon) samt til europæiske lande; 1973 (1979 og 1992), Indonesien; 1974 (og 1986), Mexico og Yucatán; 1975, Indien og Nepal; 1976, Japan; 1977 (og igen i 2006), Kina og Thailand; 1978 Sydamerika – især Peru, Ecuador, Bolivia og det nordlige Chile; 1980, Filippinerne, Australien, New Zealand, Fiji (hvor han arbejdede med den oprindelige befolkning), Hawaii; 1982, Ægypten, fra Alexandria til Abu Simbel; 1985, Sovjetunionen (Moskva, Novgorod, Leningrad) og Sydafrika; i 1990 besøgte han grænse-“trekanten” mellem Burma, Thailand og Laos samt øen Koh Samui i Thailandbugten; 2004, Santiago de Chile og Påskeøen i det sydlige Stillehav.
Hans første soloudstilling blev arrangeret på Annely Juda Fine Art Gallery i 1970, som tilfældigvis også kom til at huse hans sidste udstilling i 2012.
I 1997 udgav han en bog om smykker, som var forfattet af hans kone, guldsmeden Jeanne Thé, som var død det foregående år.
Kalkhof døde selv i 2014.
