Petr Pastrňák blev født i Frýdek-Místek i 1962. Han dimitterede fra Kunstakademiet (AVU Prag, 1990-1996) efter Fløjlsrevolutionen og stod siden i lære hos Milan Knížák (1990-1992), Michal Bielický (1992-1994) og Jiří David (1994-1996). Selv om han relativt sent trådte ind på kunstscenen, var hans fascination heraf og tålmodighed hermed så meget desto større. I denne periode forsøgte den kommende kunstner at lære alt, hvad han kunne: design, svejsning, videokunst – alt sammen med bevidstheden om, at han i sidste ende ville forsøge at leve af sine malerier.
Tematisk fungerede landskaber, navnlig skovlandskaber, som inspiration for Pastrňák, og disse stimulerer fortsat hans nysgerrighed. Kunstneren husker, at han som teenager kiggede på malerier af det 19. århundredes berømte tjekkiske landskabsmalere som Mařák og Čordák. Senere i livet udfordrede han sig selv ved at prøve at efterligne et skovmaleri af Mařák. Og selv om hans malerier viser tydelige abstrakte tendenser, og har gennemgået mere pragmatiske faser – som da han i 1970’erne lavede diasbilledeserier som undervisningsmateriale til skoler – og også har fokuseret på selvportrætter, portrætmaleri og kulturel symbolisme, vendte Pastrňák i sidste ende tilbage til at male skoven med pensel på lærred. Som kunstneren fastslår, giver skoven mulighed for en relativt let overgang fra abstrakt til figurativt maleri og tilbage igen, samtidig med at den rummer en åndelig og mytologisk æstetik.
Sidstnævnte emne går hånd i hånd med en nylig metodologisk ændring, hvor det daglige arbejde og inspirationen er blevet strømlinet og koncentreret om en stærkt fokuseret aktivitet. Denne gradvise udvikling er blevet ledsaget af en ændring af konteksten, da Pastrňák for nogle år siden begyndte at rejse til Indien for at arbejde. Denne nye tilgang, der er inspireret af zen-filosofi, er præget af flygtighed, hvor han skaber sine værker gennem sig selv eller ved hjælp af meditation. Dette er hans nuværende interesseområde. Malerierne bliver til over ugelange forløb, der ender i et spontant, glædesfyldt og nærmest underbevidst klimaks. For at nå frem til denne tilstand skal alle parametre være klar fra starten: farver og redskaber visualiseres (i meditative pauser), og værket skabes derefter uden nogen særlig bevidste tanker. Resultatet, maleriet, værdsættes som et spor, et minde, der bliver tilbage.
Pastrňáks soloudstillinger i det 21. århundrede omfatter: Hořící lesy, Galerie Václava Špály, Prag (2011); Obrazy a krajiny, Oblastní Galerie Vysočiny, Jihlava (2009); Z ateliéru, Prinz Prager Gallery, Prag (2008); Obrazy, Galerie Ad Astra, Prag (2008); Petr Pastrňák Obrazy, Galerie Senzor, Prag (2007); Ve větru, Galerie Felixe Jeneweina, Kutná Hora (2007); Obrazy 1996-2006, Městská Galerie, Blansko (2007); Obrazy malované válečkem, VOXART, Prag (2006); Lesy a krajiny, Galerie Beseda, Ostrava (2006); Krajiny, Galerie České pojišťovny, Prag (2006); Lesy, Galerie Kavárny Louvre, Prag (2005); Galerie ARS, Brno (2004); Galerie Chobot, Wien (2003); Galerie Na Bidýlku, Brno (2003); společně s J. Špaňhelem, Credite Anstalt, Prag (2001); společně s J. Špaňhelem, MXM, Prag (2001); Městská Galerie, Šternberk (2000); Galerie Malá Špálovka, Prag (2000); Galerie MXM, Prag (2000).
Pastrňák bor og arbejder på skift i Prag og Indien.
