Rafael Úbeda Piñeiro blev født i Pontevedra i 1932. Han udviste kunstnerisk potentiale inden for musik og malerkunst fra en ung alder og begyndte at studere staffelimaleri, vægmaleri og gravering gennem sin skolegang på sekundærtrinnet. Efter at have lavet personlige plakatbilleder, arbejdet med scenografi og været violonist ved Pontevedras symfoniorkester indmeldte han sig på kunstakademiet Real Academia de Bellas Artes de San Fernando i Madrid i 1956, hvor han specialiserede sig inden for malerkunst, gravering og vægmalerier. Efter sin afsluttende eksamen i 1961 flyttede han til Nederlandene for at studere på St. Joost School of Art and Design (1963-1964), samtidig med at han også lærte kobberstikteknikker. Hans færdigheder fik ham til at slutte sig til den lokale graveringsgruppe “Luis” og udstille sammen med dens medlemmer i Utrecht, Spakenburg og Breda i Nederlandene. Sideløbende med sine akademiske fag arbejdede han i Flip van der Burgts atelier i Amsterdam, hvor han blev inviteret til at blive medlem af kunstnergruppen “ZEBRA”. Senere i sit liv tog han en doktorgrad i kunst ved Universidad Complutense i Madrid, hvor han studerede, hvordan lyd- og farvesynæstesi kan påvirke kunst.
I 1967 blev han i Milano udvalgt til at male et stort vægmaleri i Bebudelseskirken i Nazareth (Israel) og tilbragte en vis tid i Italien for at forbedre sit maleri. Denne første erfaring med storstilede vægmalerier markerede en ny kurs i hans karriere. Da han vendte tilbage til Spanien, malede han således nye vægmalerier på øen A Toxa (ud for byen O Grove) og i kirken Santuario de la Virgen de los Milagros de Amil (beliggende i Moraña) (1978).
Úbeda er en kunstner med mange facetter. Hans første landskaber blev malet med en fauvistisk farvepalet. Efter sit ophold i Italien bevægede han sig i retning af strukturel geometri med et postkubistisk tvist og en varm kromatisme. Denne periode var et vigtigt og nødvendigt skridt hen imod hans nuværende og endelige stil, som er fuldstændig ekspressionistisk med en forkærlighed for geometri og et ironisk anstrøg. Dynamikken i hans maleri stammer fra en dyrket eksplosion af farve og bevægelse. Hans frembringelser lægger bevidst og meget eksplicit vægt på deformation. Ligesom hans kunst er mangesidet, er han blevet inspireret fra mange sider, lige fra Beatus fra Liébanas og Grünewalds illustrationer til moderne mestre som van Gogh, Picasso og Bacon.
Den sidste del af hans karriere var kendetegnet ved et bemærkelsesværdigt virke som lærer: på skoler på sekundærtrinnet i Pontevedra, på De Kanariske Øer og i Madrid, som underviser i malerkunst på kunstakademiet Reial Acadèmia Catalana de Belles Arts de Sant Jordi, på kunstakademiet Real Academia de Bellas Artes de San Fernando i Madrid, på fakultetet for kunst på Universidad de La Laguna på Tenerife, på Escuela Nacional de Artes Gráficas de Barcelona (den nationale skole for grafisk kunst i Barcelona) og på fakultetet for kunst i Pontevedra.
Úbeda har i løbet af sin karriere haft flere retrospektive udstillinger: i Santiago de Compostela (1989), i A Coruña, Spanien, to i Pontevedra, hvoraf den ene var tilegnet hans malerkunst og den anden hans grafiske arbejde, på Caixavigo-kulturcentret i A Coruña og på den galiciske regionalregerings sæde i Madrid.
