Rik Slabbinck blev født i Brugge i 1941. Han tog aftentimer på kunstakademiet i Brugge fra 1933 til 1935 og på Sint-Lucas-kunstskolen i Gent. Fra 1936 til 1938 arbejdede han som assistent i Constant Permekes værksted, hvor han fik en svaghed for den belgiske ekspressionisme. I grundlagde Slabbinck bevægelsen “la Jeune Peinture belge”, og efter to år udstillede han værker sammen med gruppen. I Bruxelles omgikkes han medlemmer af “La Route Libre”-gruppen og deltog i forskellige “apport”-udstillinger, som bestod af bidrag fra forskellige kunstnere. Mellem 1963 og 1979 underviste han ved det højere institut på kunstakademiet i Antwerpen (NHISKA).
Selv om Slabbinck forblev tro mod grundprincipperne i den belgiske ekspressionisme, undergik hans arbejde en subtil udvikling igennem hele hans karriere. Oprindeligt var han klart imod den fremherskende brug af monokromatiske farver og overdrevne forvrængninger, der begyndte at dukke op i første halvdel af det 20. århundrede. I stedet brugte han varme toner og legede med skygger i et subtilt spil med clairobscur.
Efter Anden Verdenskrig besluttede han at forny sit arbejde ved at flytte sin opmærksomhed over på strukturen i sine malerier. Han gik i store træk væk fra perspektivmaling for i stedet at arbejde med monokrome skygger, en effekt, som han opnåede med paletkniven som sit primære redskab. Efterhånden som hans samling af værker udvidede sig, begyndte han at udvælge farver – som tidligere havde haft et figurativt formål og i den forstand været forudbestemt af den genstand, der skulle afbildes – så de modsvarede et strukturelt behov i kompositionen. Denne overgang beskrives ofte som et skridt væk fra ekspressionismen og over mod fauvismen.
Han var nomineret til Romprisen (i Belgien) både i 1940 og i 1943, og i 1984 modtog han Oleffeprisen.
Blandt hans soloudstillinger kan nævnes: to i Gent og Antwerpen (1936), en retrospektiv udstilling på Groeningemuseum i Brugge (1964), en retrospektiv udstilling i Antwerpen (1979), Rik Slabbinck, peintre soleil de Flandres på Candelaerhuys i Bruxelles (2002) og Rik Slabbinck i Galerie Albert I i Bruxelles (2011).
Han deltog blandt andet i følgende gruppeudstillinger: Salon Annuel Apport, Bruxelles (1940-1943), La Jeune Peinture Belge, Galerie Plaats, Haag (1946), La Jeune Peinture Belge, Galerie Van Lier, Amsterdam (1947), Venedig-biennalen (1948, 1958), São Paulo-biennalen (1951), Menton-biennalen (1953), Belgische schilderkunst van 1890-heden, Centraal Museum Utrecht (1966), og Slabbinck – André Lopez, Casino Kursaal Oostende (1994).
Han repræsenterede Belgien ved en række internationale biennaler: Venedig-biennalen (1948 og 1958), São Paulo-biennalen (1951) og Menton-biennalen (1953).
Slabbinck døde i 1991.
