Skip to main content

Rui CHAFES


(1966)

Rui Chafes blev født i Lissabon i 1966. Han tog hurtigt billedhuggerkunsten til sig som udtryksmiddel under studiet ved kunstakademiet – Faculdade de Belas-Artes – på universitetet i Lissabon (1984-1989). Senere fortsatte studierne ved Kunstakademie Düsseldorf under Gerhard Merz. Der befæstede han den forskning i tysk kunst og kultur, som han havde påbegyndt hjemme i Portugal, men opdagede også folk som Friedrich Hölderlin, Heinrich von Kleist og Novalis og oversatte endda Novalis’ Fragmente fra tysk til portugisisk. Senromantiske tyske intellektuelle har haft stor indflydelse på hele Chafes’ værkkorpus. Friedrich Nietzsche, Rainer Marie Rilke, Georg Trakl og Gottfried Benn har sat sig varige spor med deres skrifter, anskuelser og navnlig syn på naturen.

Chafes fortolker primært disse intellektuelle studier i jern som materiale, som han tidligt gjorde til “sit” materiale. Han maler med forskellige farver, men siden 1980’erne har farven primært været sort. Æstetisk viderefører hans skulpturer modernismens pionerer og deres organiske studier, f.eks. Moore, Hepworth, Arp og Brancusi. Hans tidlige arbejde er befolket af gopler, edderkopper, bakterier og forhistoriske kroppe. Kurven er den dominerende form, som understreger betydningen af formens helhed, men massens hulhed, som man foretrak i begyndelsen af århundredet. Den ofte monumentale målestok, som Chafes arbejder i, efterligner også de naturlige omgivelser, han holder mest af.
I nyere tid har hans værker fået en klar erotisk kant med BDSM-remedier som masker, kæder og håndjern, hvis tvetydighed som både beskyttende og begrænsende redskaber han fastholder.
Chafes udstillede for første gang i Belgien i 1991 i anledning af Tríptico-gruppeudstillingen, hvis sammensætning talte til Chafes’ germanske interesser. Siden da har hans værker været jorden rundt: Museum Folkwang (Essen, Tyskland); Esbjerg Kunstmuseum (Danmark); Nikolaj Kunsthal (København, Denmark); Fondazione Volume! (Rom, Italien); Fundação Eva Klabin (Rio de Janeiro, Brasilien); Fundación Luis Seoane (A Coruña, Spanien); Hara Museum (Tokyo, Japan); Museu de Arte Moderna (Rio de Janeiro, Brasilien) og Ilmin Museum of Art (Seoul, Sydkorea).
Chafes har også repræsenteret Portugal på forskellige biennaler: den 46. Venedig-Biennale i 1995, den 26. São Paulo-Biennale i 2004 og den 55. Venedig-Biennale i 2013, hvor han blev indbudt til at udstille i Republikken Cubas pavillon.
Hans nyere udstillinger omfatter ikke mindst en soloudstilling i Sassi di Matera, Italien, i 2011, offentlig friluftsudstilling af skulpturer i stor målestok rundt i byen Bamberg, Tyskland, i 2018 og en dialogudstilling med Alberto Giacomettis værker på Fondation Gulbenkian, Paris, i slutningen af 2018. Chafes skabte til denne enestående begivenhed syv skulpturer, der indgik i en dialog med femten udvalgte værker af den schweiziske mester.

Søg i samlingen

efter geografisk oprindelse

efter kunstner