Rui Sanches blev født i Lissabon i 1954. I 1974 påbegyndte han medicinstudiet i Lissabon, men skiftede på tredje år til Ar.Co Centro for kunst og visuel kommunikation, hvor han fulgte grunduddannelsen. Desværre blev kunstneren, der endelig havde fundet sit kald, afbrudt i uddannelsen, fordi den ustabile revolutionsperiode tvang Ar.Co til at indstille undervisningen. Ved sommerens slutning i 1975 modtog han en indbydelse fra arkitekt Pedro Vieira de Almeida, som havde undervist ham det forgangne år, til at rejse til Bragança, Trás-os-Montes, og arbejde på det lokale Gabinete de Apoio Técnico (konsulentfirma). I efteråret 1976 vendte han tilbage til Ar.Co og indskrev sig ved studierne i tegning og maleri, som på daværende tidspunkt blev ledet af henholdsvis Manuel Costa Cabral og João Hogan.
Robin Fior, der dengang underviste i formgivning, tilskyndede Sanches til at rejse til London for at møde mennesker og undersøge muligheden for at studere der. I maj 1977 blev han optaget på BA-studiet på Goldsmiths’ College. Under sin studietid i London, der varede tre år, holdt han op med at male og udforskede i stedet forskellige kunstneriske medier og sprog, primært i form af installationer. Han frekventerede flittigt byens museer, navnlig National Gallery of Art, og kom i kontakt med vigtige navne på den lokale kunstscene som Michael Craig-Martin, Yehuda Safran, Richard Wentworth, Tony Carter og Sarat Maraj.
Drevet af sin gryende interesse for amerikansk kunst søgte han om optagelse på masteruddannelsen ved Yale School of Art. Han rejste til USA i august 1980 på et stipendium fra Calouste Gulbenkian Foundation. Den stimulerende miljøforandring skærpede hans fokus på skulptur, og han begyndte at anvende træ og træprodukter som sit primære materiale. Ligesom i London kom han i kontakt med vigtige lokale kunstnere som Donald Judd, Vito Aconcci, George Trakas og Barry le Va.
Sanches vendte tilbage til Lissabon i 1982. Det følgende studieår begyndte han at undervise i tegning på Ar.Co., og han begyndte så småt at blive anerkendt på den lokale scene. I 1983 udstillede han for første gang i Lissabon på Ar.Co som en del af en større udstilling af arbejder udført af undervisere ved tegneinstituttet. I maj 1984 holdt han sin første soloudstilling med titlen Windows, maps, mirrors på SNBA Modern Art Gallery. I juni 1986 udsmykkede han på opfordring fra Manuel Reis “Frágil”, en avantgardebar i Bairro Alto, som i firserne var mødested for kunstnerkredse.
Siden da har Sanches haft talrige betydningsfulde udstillinger og projekter, bl.a. førsteprisen i Prémio Jovem Escultura Unicer, Serralves Foundation (1988); “Some martyred saints and an un-Catholic figure”, Galeria Atlântica, Porto (1990); Artforum collaboration (1990); Drawings, Centro de Arte Moderna, Calouste Gulbenkian Foundation (1991); Body Building, Loja da Atalaia, Lissabon (1992); Silence to light, Watari Museum, Tokyo (1992); stålskulptur, Olaias metrostation (1998); antologi af tegninger, Museum of Contemporary Art, Funchal (1999); To Marat tegninger, Francisco e Henrique Franco Museum (1999); Sculpture+Drawing, White Pavilion of the City Museum, Lissabon (2000); retrospektiv udstilling, Centro de Arte Moderna, Calouste Gulbenkian Foundation (2001); Calouste Gulbenkian Foundation bestiller en erindringsmedalje til sit 50-årsjubilæum (2006); Solid and Liquid, Porto Santo Museum, Porto (2006); antologi af tegninger, vandreudstilling: Centro Cultural de Lagos, Centro Cultural de Cascais og Galeria Munícipal de Matosinhos (2006); (in)forma, stor antologiudstilling, Municipal Museum of Tavira/Palácio da Galeria.
