Serge Kantorowicz blev født i Paris i 1942. Han blev opdraget af sin bedstemor efter forældrenes tragiske deportation til Auschwitz-Birkenau – et traume, der fulgte kunstneren i hele hans karriere.
Han studerede tegning og radering på Lycée Saint-Étienne des arts graphiques og gik fra 1962 på École des beaux-arts de Bruxelles. Efter at have udviklet sine tekniske færdigheder fik han job på Maeght-atelieret og senere i et atelier, som han delte med sin fætter, Sam Szafran. Dette gav ham mulighed for at arbejde sammen med og for Riopelle, Joan Mitchell, Henri Michaux, Miro, Calder, Giacometti og Vasarely.
Året 1973 markerede et vendepunkt for Kantorowicz, idet han besluttede at dedikere sig fuldt ud til sin kunst. Han var allerede en mester i gravering og radering og begyndte nu at udforske disse teknikker i alle afskygninger: på træ, læder, litografi og serigrafi. Han er en fremragende teknisk tegner, der har lært sig teknikker og kunstneriske fremskridt fra Toulouse-Lautrec og Edward Munch, og han har formået at skabe balance mellem det letsindige og den indre ængstelse. Billedligt kanaliserer han en eksplicit kraft, der minder om de stærke følelsesudtryk hos Emil Nolde.
Kantorowicz’ værker var i begyndelsen figurative, men har ikke desto mindre vovet sig i retning af en neo-abstraktion (inspireret af New York-skolen), der bryder med lighedens byrder for at påberåbe sig en universel og undertiden encyklopædisk eller ekspressiv samling af minder, traumer og bekymringer.
Kantorowicz læser og studerer konstant og er aldrig ophørt med at krydse grænser med hensyn til udtryk. Han er en mester i “mise-en-abyme” i egne malerier, hvor han trækker på kulturelle mestre fra alle genrer: tematiske udstillinger om Victor Hugo, brug af figurer inspireret af Balzac, de drømmeagtige verdener hos Kubin, absurditeten hos Kafka, Kantors og Shulzs universer for blot at nævne nogle få.
Siden 1977 har Kantorowicz udstillet sine værker i talrige gallerier og museer rundt om i verden: På Nina Dausset Gallery (Paris), Europa-Parlamentet (Luxembourg), Krikhaar Gallery (Amsterdam), Georges Fall Gallery (Paris), American Hebrew Congregation (New York), Maison de Balzac (Paris), Victor Hugo Museum (Paris), Pascal Gabert Gallery (Paris) og La Non-Maison (Aix-en-Provence).
