Skip to main content

Sérgio POMBO


(1947)

Sérgio Pombo blev født i Lissabon i 1947. Efter gravøruddannelsen (1965-1967) ved Cooperative Society of Portuguese Engravers – gravørsocietetet – studerede Pombo maleri ved kunsthøjskolen i Lissabon i 1972. Han modtog et stipendium fra Calouste Gulbenkian Foundation til studier i Portugal (1976-1979) og i Tyskland (1992-1993) og blev en af de tidligste udøvere af hyperrealisme.

Pombo tilhørte gruppen “5 + 1” sammen med billedhuggeren Virgílio Domingues og kunstmalerne João Hogan, Júlio Pereira og Guilherme Parente samt sin kone, Teresa Magalhães.

Hyperrealisme er egentlig fotografisk, men har ofte et blødere og meget mere komplekst fokus på motivet, der gengives som levende og håndgribeligt. Teksturerne, overfladerne, lys og skygge forekommer klarere og tydeligere end det foto, værket er malet efter, eller endda motivet selv. Pombos maleri griber fat om problemer med opfattelsen af den intellektuelle korrelation mellem farveidentifikation og genkendelse af genstande. Store flader med heldækkende farve dukkede op som kontrast til grupper af figurer.

Fra hentydninger til den omgivende verden som et samtidigt vidnesbyrd om et socialkonstruktivistisk og symbolmættet rum bevægede Pombo sig videre til en mere personlig ekspressionisme, hvor menneskefiguren i naturlig størrelse går i ét med lærredet og bliver omdrejningspunktet for billeddannelsen.

Gennem hele sin karriere har Pombo repræsenteret Portugal og således også ved kunstmalerfestivalen i Cagnes-sur-Mer (i 1980); den 18. São Paulo-Biennale (1985) og den 16. Paris-Biennale (1992). Blandt de priser, han har modtaget, skal nævnes: National Engraving Award (1981); Engraving Award fra Banco de Fomento Nacional (1983); Lagos Acquisition Award (1984) og Banif Painting Prize (1993).

Pombos nyere udstillinger tæller bl.a.:
Giefarte, Lissabon (2008); Galeria Vértice, Cascais (2008); Artistas Unidos – Convento das Mónicas, Lissabon (2007); Galeria Valbom, Lissabon (2007); Galeria Moçambicana de Fotografia, Maputo, Mozambique (2007); Artistas Unidos – Teatro Taborda, Lissabon (2006); Centro de Arte Moderna, Calouste Gulbenkian Foundation, Lissabon (2001); Galeria Reverso, Lissabon (2000).

Søg i samlingen

efter geografisk oprindelse

efter kunstner