Soledad Sevilla blev født i Valencia i 1944. Hun studerede ved kunstakademiet Reial Acadèmia Catalana de Belles Arts de Sant Jordi i Barcelona (1960-1965), men stoppede ikke sin læring her. Mellem 1969 og 1971 deltog hun i matematikeren Ernesto Garcías seminar om automatisk generering af plastformer på centeret for beregninger på Universidad Complutense i Madrid. I 1979 blev hun tildelt Spaniensstipendiet fra stiftelsen Fundación Juan March, og det efterfølgende år fik hun et stipendium fra Centro de Promoción de las Artes Plásticas e Investigación de las Nuevas Formas Expresiva (center for fremme af formende kunst og forskning i nye udtryksmåder). Mellem 1980 og 1982 boede hun i Boston efter at have modtaget et legat fra det amerikanske og spanske fælles udvalg for kulturelt og uddannelsesmæssigt samarbejde. På Harvard Universitet modtog hun et stipendium til teknisk undersøgelse af kunstværker fra afdelingen for kunst.
Det var under dette ophold på Harvard, at hun påbegyndte sin serie Las meninas, der kan opsummeres som en genfortolkning af Velázquez’ maleri ved hjælp af en kompositionel struktur i form af felter og et fokus på atmosfære og rumlighed. Efter Sevillas hjemkomst til Spanien blev dette rumlige element videreudviklet i forskellige miljøinstallationer, som på poetisk vis fortsatte med at låne fra billedmediet og fungerede som et forbindelsesled til hendes personlige billedpraksis, hvilket var overraskende i betragtning af, hvor ofte disse to praksisser står i kontrast til hinanden som uafhængige.
I slutningen af 1990’erne forsvinder felterne, men en vis geometrisk rummelighed lever videre i plantemotiverne, der diskret leder tankerne hen på Granada, en by, som Sevilla har været tæt forbundet med siden 1980’erne i kraft af hendes timer på Universidad de Granada. I nyere tid er vinduet kommet ind i hendes værker som et centralt motiv, billedrum og koncept, der er forbundet med træteksturer og metaloverflader. I teknisk henseende supplerer forgængelige materialer (papir eller neopren) og videoer og fotografier nu Sevillas billedsprog. Desværre har sygdom tvunget kunstneren til at nedskalere størrelsen på sine værker og skifte de rumlige installationer ud med lærredet.
Sevillas første soloudstilling fandt sted på Galería Soledad Lorenzo i Madrid i 1998 (hun fortsatte med at samarbejde med galleriet, indtil det lukkede i 2012). Siden da har hun både udstillet alene og som en del af kollektive udstillinger. I de senere år er der blevet holdt flere retrospektive udstillinger og omfattende fremvisninger til hendes ære: på Centro José Guerrero (2015), Genesis på Marlborough Gallery i Barcelona (2017) og Espacios de la mirada på Centro de Arte Tomás y Valiente (CEART) i Fuenlabrada, Spanien (2018).
Blandt de seneste udstillinger kan nævnes: Exposición colectiva: Visiones y expresiones (kollektiv udstilling: visioner og udtryk), CaixaForum Barcelona, Contemporary Art Collection of the ”la Caixa” Foundation (2007), Línea y plano (lineært og plant)(kollektiv udstilling), Galería Antonio Machón Madrid (2007), Ideas y propuestas para el arte en España (idéer og forslag til kunst i Spanien) (kollektiv udstilling), Kulturministeriet, Madrid (2008), Bit Internationa. [Nove] Tendencije. Computer and Visual Research. Zagreb 1961-1973 (fælles udstilling), Centre for Art and Media Karlsruhe, Tyskland (2008), Escrito en los cuerpos celestes (skrevet på himmellegemerne), Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía Madrid (2012), Retrospectiva (retrospektiv), Institut Valencià d’Art Modern Valencia (2019), Museo Patio Herreriano i Valladolid, Spanien (2021).
Blandt priser kan nævnes: Alfons Roig-prisen (1977), Premio Nacional de Artes Plásticas (den spanske nationalpris for formende kunst) (1993), Medalla de Oro al Merito en las Bellas Artes (fortjenstguldmedaljen for kunst) (2007), Premio Arte y Mecenazgo (kunst- og mæcenatpris) (2014), Premio Velázquez de Artes Plásticas (Velázquezprisen for formende kunst) (2020).
