Stefan Gierowski blev født i Częstochowa i 1925. Den kommende kunstner blev født ind i en intellektuel familie, hvis kunstneriske interesser nærede hans talent, især hans far Józef, der var læge, men elskede maleri, og onklen Antoni Gierowski, der var en kendt 1800-talstegner. Gierowski viste tidligt anlæg for kunst, men krigsudbruddet i 1939 hindrede ham i at dyrke sit talent med det samme. Den unge Stefan fulgte i sin mor, Stefanias, fodspor og sluttede sig til modstandsbevægelsen, hvor han deltog under dæknavnet “Hubert”. Mens han var del af denne undergrundsbevægelse, fik han som 16-årig sine første lektioner i kunst i 1941 af Andrzej Oleś. Dette første møde med kunsten blev afbrudt, da han blev overflyttet til Częstochowa Inspectorate, men han fik senere undervisning af andre polske kunstnere.
Efter krigens afslutning indskrev Gierowski sig ved kunstakademiet i Kraków (1945-1948) og ved fakultetet i kunsthistorie på Jagiellonian universitet. Disse videre studier udvidede Gierowskis perspektiv og horisont og åbnede hans øjne for alle aspekter af moderniteten. Hans indhøstede erfaringer bragte ham tættere på Polens nye, unge kunstnergeneration, der bl.a. talte Jerzy Panek, Zbigniew Grzybowski, Stansiław Wójcik og Andrzej Wróblewski. Dette netværk omfattede også samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervsliv, herunder det litterære ugemagasin Wieś, hvor Gierowski fik ansættelse som teknisk redaktør i 1949. I denne periode illustrerede kunstneren bøger for sin venner, viste sine tidlige arbejder på udstillinger og opbyggede således gradvist sit ry.
Gierowskis gennembrud som kunstner kom i 1955 i form af hans deltagelse i den nationale udstilling i Warszawa af unge kunstnere, Against War – Against Fascism, også kaldet “Arsenal”, hvor en hel polsk generation af kunstnere kom i rampelyset med deres opgør med den enerådende socialistiske realisme. De kunstnere, som Gierowski udstillede sammen med, blev hans venner for livet.
I 1957 kom der et vendepunkt for Gierowski. Den synlighed, som Arsenal gav ham, banede vejen for hans første samarbejde med Krzywe Koło Gallery og indledningen på et vigtigt partnerskab. Gierowski blev også valgt til sekretær for generalforsamlingen af distriktsdelegerede til den polske kunstnerforening (ZPAP). Kunstnerisk var 1957 startskuddet til Gierowskis Paintings – en serie værker, der hver bar et romertal, og som er blevet en fast bestanddel af kunstnerens værkkorpus. Disse værker var ganske vist påvirket af visse strømninger i tiden, men ikke underlagt nogens regler. De har snarere fokus på maleriets grundsten: lys, farve og tekstur.
I 1962 blev Gierowski underviser på kunstakademiet i Warszawa, hvor han var dekan fra 1975 til 1981 for fakultetet for maleri. I 1965 begyndte han at give privatundervisning. Hans pædagogiske metode er venlighed og åbenhed. Med dette ydmyge initiativ fik Gierowski i løbet af ti år sendt over hundrede kunstnere på vingerne, herunder bemærkelsesværdige navne inden for polsk samtidskunst som Marian Czapla, Krzysztof Wachowiak, Jarosław Modzelewski og Marek Sobczyk (begge medlemmer af Gruppa), Ryszard Woźniak, Włodzimierz Pawlak, Tomasz Milanowski, Antoni Starowieyski og Jerzy Kalina.
Gierowski repræsenterede Polen på den første Paris Youth Biennale (1959), den femte International Biennale of Contemporary Art i São Paulo (1959) og 15 Polish Painters på Museum of Modern Art i New York (1961). Hans bidrag til kunst og kultur har indbragt ham adskillige priser: Jan Cybis-prisen (1980); kommandørkors med stjerne af Order of Polonia Restituta (1997); Kazimierz Ostrowski-prisen (2005); guldmedalje for sit bidrag til kunsten – Gloria Artis (2005).
