Suzan Drummen blev født i Heerlen i 1963. Med flere uddannelser i rygsækken – Kunstacademie Maastricht (1982-1987), Jan Van Eyck Academie i Maastricht (1987-1988), Rijksacademie van Beeldende Kunsten (rigsakademiet for billedkunst) i Amsterdam (1988-1990) og Koninklijk Nederlands Instituut te Rome (1990-1991 (det kongelige nederlandske institut i Rom)) – definerede kunstneren sin æstetiske intention som en subtil balance mellem tiltrækning og frastødning baseret på refleksion.
Refleksion forudsætter lys, og lys er centralt i Drummens arbejde. Dette er f.eks. tilfældet i hendes malerkunst, hvor reflekterende, spejlede eller gennemskinnelige overflader er en del af det interiør, hun ynder at skildre. Omkring årtusindskiftet besluttede hun sig dog for fysisk at manipulere lys ved hjælp af installationer. Drummen gør således brug af materialer som krystal, forkromet metal, ædelstene, spejle og optisk glas, som fastgøres med knappenåle på vægge eller placeres frit på gulve. Denne leg med materialer skaber perspektiver og niveauer: et makroniveau (på afstand), hvor alting ser velordnet og sammenhængende ud, ligesom f.eks. et tæppemønster, og et mikroniveau (på tæt hold), hvor mangfoldigheden af detaljer og stimuli gør beskueren desorienteret. Resultatet er mandalainspirerede installationer med det eksplicitte formål at overvælde beskueren. Gulve, vægge og endda lofter, i nogle tilfælde alt sammen på en gang, dækkes, så rummet forandres og bliver sit helt eget kunstneriske sted.
Overraskende nok planlægger Drummen ikke sine komplicerede mønstre på forhånd. Hun beskriver sin tilgang som inspireret af stederne: Når hun ankommer på stedet, lader hun rummet – og primært lyset i det – guide hende til en bestemt måde at skabe på.
Den anerkendte kunstner har medvirket i talrige internationale udstillinger og har fået til opgave at levere forskellige offentlige og private værker, og så er der udgivet fire bøger om hendes arbejde.
