Tapani Mikkonen blev født i Joensuu i 1952. Han studerede ved Orivesi Kunstakademi (1973-1979) og derefter ved Lahti Kunstskole (1974-1977) og gik på Universitet for kunst og design i Helsinki (1978-1979).
I begyndelsen af sin karriere foretrak Mikkonen træ- og linoleumssnit, hvilket han senere udviklede til storstilede billedlitografier. Disse tidlige værker var inspireret af hans hjemstavn i Nordkarelen såvel som den kunst, han så på sine rejser: spansk hulemalerier, traditionelle japanske træsnit og vestafrikansk lys- og farvekunst.
Inspireret af disse møder og eksperimenter endte han med at revolutionere finsk grafisk kunst ved at indarbejde monumentale og pittoreske elementer i værkerne. Mikkonens værker bevæger sig på grænsen mellem det abstrakte og scenekunsten, således at der ud af netværkerne af finurligt optegnede buketter opstår en genkendelig dyre- eller menneskeskikkelse eller en potte, som er kunstnerens gennemgående temaer.
Mikkonens hang til monumentalitet gjorde ham til en populær kandidat til offentlige bestillingsværker og midlertidige offentlige installationer. Blandt hans talrige bidrag til det offentlige rum kan nævnes: Offentlige værker (1981); Great Wind, Helsinki Universitet, Ruskeasuo (1981); Interregnum I-V: Ars Longa, Vita Brevis’, den finske ambassade i Wien (1984); Autumn, Mikaeli House, Mikkeli (1990); Puu, Kerava Sanatorium (1990); Notes, Lahtis bybibilotek (1997); Voices of the Sea, Hotel Majvik, Kirkkonummi (1997); Voices of the Sea II, Helsinki (1997); Earth’s Wind, Restaurant Eliel, Helsinki (2001); Millennium Notes, Skanska Hovedsædet, Helsinki (2002); Light of Twilight, Den finske ambassade, Stockholm (2004); At the Edge of the Forest, Lyhty ry’s korttidsindkvartering og workshop, Helsinki (2004).
Mikkonen modtog den finske stats kunstpris i 2003. I 2008 udgav forlagsvirksomheden Parvs en særudgave af en bog med et oplag på 100 eksemplarer signeret af kunstneren.
Kunstneren gik bort i 2014.
