Theo McNab blev født i Dublin i 1940. Som autodidakt har kunstneren udviklet et unikt, naturligt formsprog, der er knyttet til hans måde at male landskaber på, og som han associerer med en øjeblikkeligt genkendelig palet af dæmpede farvenuancer.
Hans landskabsmalerier er minimalistiske og abstrakte kompositioner, der er organiseret ud fra en gitterstruktur. Et centralt element i disse værker er lyset, der tjener som en guide i det afbildede skarpsindige samspil mellem forenklede former og geometriske figurer. Som en generel regel er landskabet reduceret til dets mest enkle komponenter. McNab besidder ikke desto mindre – på trods af denne tendens til forenkling og abstraktion – en ekstrem følsomhed og renhed, som han hans fagfæller anser for at være sjælden.
Kunstneren udstillede sine værker for første gang i Dublin i 1971. Senere har han deltaget på flere bemærkelsesværdige udstillinger: Soloudstillinger på David Hendriks Gallery (1973, 1975 og 1980) samt på Cork Arts Society Gallery (1976); han repræsenterede Irland ved den prestigefyldte International Festival of Painting i Cagnes-sur-Mer i 1975; en topersoners udstilling sammen med Charles Tyrrell (med hvem han deler nogle æstetiske udtryksformer) på Douglas Hyde Gallery i Dublin (1987).
Han vandt Living Art Exhibition’s Carrolls Award i 1971, Waterford Glass Painting Prize i 1973 og Scott Tallon Walker Prize ved Oireachtas Exhibition i 1976.
McNab var leder af Fine Arts ved National College of Art and Design fra 1988-2000, og han blev i 1981 indvalgt som medlem af Aosdána (den irske kunstnerforening).
Kunstneren døde i 2015.
