Tim Gilman blev født i Connecticut i 1971. Tim Gilman betragtes primært som en kunstner i kulturkredse, hvor han har haft en produktiv karriere og en varieret profil. Han har en ph.d. i medier og kommunikation og kombinerer kunst og markedsføring i et forsøg på at omdefinere kulturvirksomheder og institutioner gennem den moderne dynamik med socialt engagement, gennemsigtighed og bæredygtig vækst.
Som led i dette initiativ har han iværksat flere og til tider overraskende projekter. Han er den stiftende kunstneriske direktør for Gulliver’s Gate, miniatureverdensmuseet på Times Square, der startede som et kickstarterprojekt. Han har også arbejdet som forfatter og kreativ direktør hos Bodden Partners, McCann Erickson og Wunderman. Gilman har igangsat kreative projekter på en række områder: han hjalp med at etabler Studio 360, et tværfagligt offentligt radioprogram om kunst for WNYC, han var stiftende kreativ direktør for Wunderman, det største reklameagentur i Prag, og han samarbejdede med det tjekkiske funkband Sexy Dancers, hvis album – udgivet af Sony Music – vandt to Grammyer. Han er nu administrerende direktør for Centret for resiliens, uddannelse og innovation (RETI), en nonprofitorganisation i New York, der har fokus på at vende katastrofer til potentiale ved at opbygge resiliens i byerne.
Han bruger også denne mangesidede erfaring, når han gæsteforelæser på Columbia University Graduate School of Architecture, Planning and Preservation, New York, Parsons School of Design, New York, School of the Visual Arts, New York m.fl. Han har skrevet klummer i kulturtidsskrifter og udgivet bogen “The Academy of Forget”, som tilskynder til kritisk tænkning som en akademisk metode.
Hans kunstneriske konceptarbejde er resultatet af et symbiotisk samarbejde med hans hustru Františka Gilman, som begyndte i 1998. Det er vanskeligt at adskille den ene personlighed fra den anden i dette arbejde. Deres værk er tværfagligt, men visse centrale temaer går igen i de mange medier, de bruger, og de tilgange, de vælger. Udraderingen af arkitekturen er et eksempel. Flere værker synes at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man kan få et samfund, der er konstrueret til at huse store masser, til at forsvinde for at opnå en mere rumlig balance mellem tilstedeværelse og fravær. Konceptet skjulte rum, f.eks. rum bag en dør, under en trappe eller i hukommelsen, er også et centralt tema. Bevaring, kopiering og igen sletning af oplysninger er konstant i fokus i kontrast til det mekaniske og menneskelige potentiale. Gennem erindringen beskæftiger de sig med subjektivitet, individualitet og intimitet, der ofte udforskes i deres kunst ved hjælp af rumlige installationer. Brudstykker og helhed er tidsløse motiver, der kommer til udtryk gennem arkitektoniske og hyperrealistiske variationer i deres værker.
