Ulla Rantanen blev født i Keitele i 1938. Hun studerede grafisk kunst ved Helsinki Kunstakademi fra 1955 til 1959. Hun har arbejdet som kunstprofessor siden 2009, men har stort set trukket sig fra kunstkredsene.
Hendes kunstneriske produktion er dog stadig indflydelsesrig i hendes hjemland Finland. Hun er bedst kendt for sine kul- og blyantstegninger samt sin metalgrafik, og hendes tidlige værker har referencer til menneskelige figurer, men de senere værker fokuserer mere på genstande, der er afbildet på en næsten fotografisk måde, med antydninger til popkunsten. Hendes værker fra slutningen af det 20. århundrede læner sig op af det abstrakte og indfanger naturen på en mere stemningsfuld måde. Værkerne har subtile eller symbolske referencer til den nordlige natur.
Rantanens arbejde fra det 21. århundrede referer til en anden geografisk kulturel kilde, nemlig Afrika. Rantanen har boet i Kenya i flere perioder, og påvirkningerne fra denne oplevelse skinner igennem i hendes senere værker.
Der indgår også offentlige arbejder i hendes produktion, som omfatter store vægmalerier bestilt af bl.a. byerne Kuusankoski og Kajaana. Hun har også illustreret Frans Emil Sillanpääs samlede værker (1988-1990).
Hendes bidrag til finsk samtidskunst har givet hende adskillige priser: hovedprisen ved Cagnes-sur-Mer International Painting Exhibition (1980), Pro Finlandia-medaljen (1985), årets kunstner ved Helsinki-festivallen (1985) og den finske kulturfonds pris for anerkendelse af kunst (1989).
Hendes retrospektive udstillinger inkluderer navnlig en omfattende udstilling på Kunsthalle Helsinki i 1985 og en retrospektiv udstilling på Kouvola Kunstmuseum i 2018, der samlede værker, der spænder over 60 år.
