Vasco Montecchi blev født i Castagneto di Baiso i Reggio Emilia i 1938. Efter en stimulerende barndom i hans landlige og bjergrige hjemegn blev Montecchi påvirket direkte af Anden Verdenskrigs udbrud og måtte emigrere, og som 14-årig lærte han forskellige fag i både Zürich, Strasbourg, Andorra og Bordeaux. Han var i lære som stenhugger, dekoratør og tømrer, alle fag hvor han kunne hengive sig til sin forkærlighed for det æstetiske og bruge tid på at tegne. Hans oplevelser i udlandet påvirkede hans stil, og det var ikke overraskende, at skulpturkunst blev hans foretrukne medie.
Alle de steder, han rejste rundt, oplevede han menneskets undertrykkelse af naturen og den begyndende konflikt, som dette indebar. Han brugte et organisk sprog, som resulterede i nogle virkelig gennemførte kunstneriske kreationer. De materialer, Montecchi havde til rådighed – terrakotta, sandsten, hvid Carrara-marmor, Bardiglio-marmor og marmor af typerne toskansk hasselnød, portugisisk pink, nordafrikansk sten og tyrkisk breccia – gjorde ham i stand til at fortælle en historie om deres fysiske egenskaber, en sublimation af deres materielle kraft. I takt med at materialet blev mere modstandsdygtigt og vedholdende, arbejdede Montecchi på at skabe luftige, lette, elegante og bugtede former. Følelighed, rumlighed og overordnet indtryk blev udforsket og stimuleret på en måde, hvor objektet giver afkald på en foretrukken synsvinkel, så det blot eksisterer i forhold til kroppen i sit eget rum.
I 1998 skete der et symbolsk gennembrud i Montecchis karriere. Der blev afholdt en antologisk udstilling i Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvilket banede vejen for hans skulpturelle værk Forma, som blev en del af institutionens permanente samling to år senere.
2014 markerede et andet vigtigt vendepunkt: i oktober åbnede et museum, der var dedikeret til billedhuggeren, i hans fødeby Castagneto di Baiso. Men det var ikke et helt almindeligt museum. For dets konstruktion og udendørsarealer kan beskrives som et “økomuseum” – midt i naturen med en miljørelateret installation repræsenteret af en markant historisk og kunstnerisk arv sammensat af traditionelle elementer. Museet indeholder en række værker fra 1975 til 2015 – som alle udstilles udendørs – samt forskningsaktiviteter til undervisningsbrug, der direkte involverer institutionerne og folk fra lokalsamfundet. I lyset af de begivenheder, der tvang Montecchi til at forlade sin fødeby som dreng, er dette museum symbolet på en flot hjemkomst.
