Walter Nobbe blev født i 1941 i Malang i Indonesien. I 1950 flyttede hans familie til Nederlandene. Han studerede på Koninklijk Academie van Beeldende Kunsten (det kongelige kunstakademi) i Haag, hvorfra han dimitterede i 1964. Sammen med Pat Andrea, som dimitterede et år senere, lejede han et atelier, hvor han utrætteligt eksperimenterede og kreerede, når han ikke underviste i kunst, først på sekundærtrinnet og senere, fra 1969 til 1973, på Willem de Kooning Academie (som tidligere hed Academie van Beeldende Kunsten (kunstakademiet)) i Rotterdam.
Hans første udstilling blev afholdt i 1966 på Galerie 20 van Felix Valk i Arnhem. Nobbes arbejde blev udstillet sammen med hans atelierpartners, Pat Andreas, som blev hans livslange ven, selv om deres arbejde og karrierer bevægede sig i forskellige retninger (tidligt i karrieren var de dog begge stærkt påvirket af læreren Co Westeriks arbejde). De to var sammen med Peter Blokhuis også medstiftere af ABN-kunstgruppen og tilknyttet Nieuwe Haagse Realisten.
I 1971, efter at have modtaget det nederlandske kongelige tilskud til maleri, lavede han sine første dekorations- og kostumedesign for Nederlands Dans Theater. Fra 1973 havde han et langvarigt samarbejde med dette danseteater, hvor han først arbejdede for Cliff Keuter, derefter Jiří Kylián og senere for Nacho Duato. Uden for Nederlandene arbejdede han ofte med Christopher Bruce for dansekompagnier forskellige steder i verden, herunder Rambert Dance Company (som tidligere hed Ballet Rambert), English National Ballet (London Festival Ballet), Cullberg Ballet, Gulbenkian og Houston Ballet.
Med hensyn til teknik skuede Nobbe mod fortiden, særligt mod den italienske renæssance og de flamske primitivister, med henblik på bedre at mestre sin teknik til at male på træpaneler, som han foretrak frem for mere strækbare materialer såsom lærred og andre tekstiler. Tematisk set havde børn en særlig plads i kunstnerens repertoire. Han var delvist inspireret af besøgene hos sin bror, som boede på et hjem for mentalt handicappede børn, og deres naivitet og optimisme udgjorde en neutral prisme, hvorigennem han skildrede verden omkring dem.
Nobbe gik bort i 2005.
