Willie Doherty blev født i Derry i 1959. Som studerende ved Ulster Polytechnic i Belfast fra 1978 til 1981 udviklede Doherty en appetit på fotografi og filmkunst, der underminerer det dokumentariske ved disse kunstformer. Kunstneren oplevede Bloody Sunday i Derry som barn, og “det”, som han forsøger at arkivere, er den foranderlige kollektive erindring om The Troubles i Nordirland.
I sine tidlige værker kombinerede han billeder med sprog (ord eller ordforbindelser) for at illustrere, hvor let noget kan få en anden betydning, og hvordan en informationskilde kan forklare, bekræfte, forplumre, modsige eller ophæve en anden. Med paradoksale associationer udfordrer Doherty, hvad der huskes og hvorfor. Med sine nyere værker sætter han spørgsmålstegn ved, om der nogensinde opnås noget ved hjælp af historie, om folk lærer og husker noget i en sådan grad, at det påvirker nutiden eller fremtiden. At sætte spørgsmålstegn ved den historiske betydning af smerte og lidelse er en kunstnerisk undersøgelse, der er både dyster og relevant.
Han har fremhævet denne tilgang med æstetiske dokumentarfilm, hvor fortællingen gør seeren meget bevidst om kompleksiteten ved at huske. Denne iscenesættelse er en væsentlig del af selve kunstværkerne, og han låner fra film noir-genren for indimellem at give seerne en følelse af angst eller klaustrofobi. Senere begyndte han at opnå denne effekt af dyster, faretruende tragedie ved hjælp af voiceovermonologer, som er skrevet af ham selv, men indtalt af professionelle.
Uanset hvilket medie han anvender, sætter Doherty spørgsmålstegn ved vores evne til at huske, vores kollektive hukommelse og pålideligheden af denne, især når det gælder samfundet og politik. Objektivitet og sandhed udfordres af modsætninger, absurditet eller tilfældighed, som alle giver effektive kombinationer. Desillusionen rammer dog ikke alt. Gennem sin kunst skaber Doherty dialog og, gennem denne, erindring. Den er muligvis subjektiv, men forhåbentlig også helende.
Udstillingerne fra de senere år omfatter Where/Dove på Fondazione Modena Arti Visive i Modena i Italien (2020), filmen ENDLESS på Kerlin Gallerys Online Viewing Room (2020), Shaping Ireland: Landscapes in Irish Art på National Gallery of Ireland i Dublin (2019), An American City på FRONT International: Cleveland Triennial for Contemporary Art (2018), Truth: 24 frames per second på, Dallas Museum of Art (2017), Remains på Art Sonje i Seoul (2017), Remains på Irish Museum of Modern Art i Dublin (2016), Again and Again på CAM – Fundação Gulbenkian i Lissabon (2015), UNSEEN på Museum De Pont i Tilburg (2014) og den 13. udgave af dOCUMENTA i Kassel i Tyskland (2012).
Han har også to gange været nomineret til Turnerprisen og har afholdt en udstilling på Art Basel (2013), ligesom der har været afholdt et internationalt retrospektiv på Kunstverein in Hamburg og på Lenbachhaus i München (2007), og han repræsenterede Nordirland ved den 52. udgave af Venedigbiennalen (2007).
Derry har helt fra begyndelsen spillet en central rolle i hans karriere, og han bor og arbejder stadig i byen.
