Włodzimierz Pawlak blev født i Korytów i 1957. Efter at have studeret ved en teknisk skole (1972-1978) begyndte han at overvære lektioner på kunstakademiets malerilinje i Warszawa (1979-1980). Til sidst blev han optaget på kunstakademiet og studerede her de næste fem år, inden han dimitterede i 1985. Straks efter begyndte han at undervise på kunstakademiets fakultet for industriel design.
Mens han stadig studerede, tilsluttede han sig Gruppa-kollektivet i 1982 og deltog i langt de fleste af gruppens udstillinger. Fra 1984 udgav han Gruppas magasin Oj dobrze już (Åh, det er ok nu), som indeholdt digte, manifester og lignende. Denne intellektuelle stimulering og vækst slog ham fast som en kunstner, der var optaget af sociale og politiske komplikationer under den militære undtagelsestilstand, ivrig efter at fremsætte en metaforisk kommentar til sin nære og lidt fjernere sammenhæng.
I de sene firsere illustrerede en række værker – Nie mówię, nie widzę, nie słyszę (“Jeg taler ikke, jeg kan ikke se, jeg hører ikke”), Skąd przychodzimy, kim jesteśmy, dokąd idziemy (“Hvor kommer vi fra, hvem er vi, hvor er vi på vej hen”) og Łamanie szklanych rurek (“Knækket glasrør”) – hans måde at dække sine kompositioner på med et lag maling – en teknik, der oprindelig blev brugt til overførsel og konservering inden for kunsten. Han justerede denne form radikalt i serien Didactic Tables (1987-1988) med grafiske gitterværk, ordbilleder, diagrammer, kort, symboler på viden og kultur og genkendelige objekter.
Straks efter denne serie gik Pawlak ind i en fase, hvor han skabte værker, der hovedsagelig var formelt abstrakte og homogene. Samtidig tog han collageteknikken til sig og begyndte at skabe sammenstillinger af tomme tuber maling, nedslidte blyanter, brugte billetter, kvitteringer, tændstikæsker, postkort og lignende.
I begyndelsen af 1990’erne skabte Pawlak en serie monokrome malerier med fokus på farven. Serien startede med farven hvid (som han også var inspireret af i andre faser af sin proces) og gik gradvist over i de øvrige farver. I dette årti voksede Pawlaks interesse for polske og russiske konstruktivisters kunst og teori, f.eks. Katarzyna Kobro, Władysław Strzemiński og Kazimierz Malewicz.
I 1990 modtog Pawlak førsteprisen ved den internationale kunstmalerfestival i Cagnes-sur-Mer.
Pawlak bor og arbejder skiftevis i Korytów og Warszawa.
