Fabrizio Clerici blev født i Milano i 1913. Hans familie flyttede til den italienske hovedstad, da han var syv år gammel, og det var her, han studerede arkitektur og fik sin eksamen fra arkitektskolen i Rom. Som et nærmest åbent museum var byen en konstant kilde til læring og inspiration, særligt bygningerne fra renæssancen og barokken. Rom bød også på muligheder som konferencer afholdt af Le Corbusier og et møde med Alberto Savinio, som introducerede ham for surrealismen. Clerici flyttede tilbage til Milano i slutningen af 1930’erne.
Det følgende årti skulle vise sig at blive yderst produktivt. I 1943 afholdt Clerici sin første soloudstilling i Galleria d’Arte Cairola i Milano, hvor han udstillede tegninger, akvareller, litografier og raderinger. I 1947 prøvede han kræfter med scenografi på en produktion af George Bernard Shaws Mrs. Warren’s Profession. Dette eksperiment markerede starten på en lang karriere inden for teater, ballet og opera. I 1947 mødte han for første gang Lucio Fontana, da han arbejdede sammen med ham på et bygningsprojekt. I 1948 udstillede han sine værker på sin første biennale i Venedig, hvor han mødte Salvador Dalí og søgte kontakter til sine designaktiviteter. I slutningen af årtiet illustrerede Clerici også sine første bøger, bl.a. Bestiario af Leoncillo Leonardi og The Late Mattia Pascal af Pirandello.
Clerici flyttede tilbage til Rom i slutningen af 1940’erne. Hans beslutning om at etablere sig i hovedstaden faldt sammen med hans interesse for metafysisk forskning, f.eks. Athanasius Kirchers videnskabelige studier, Erhard Schöns anamorfiske træsnit og Fader Jean-François Nicerons teorier om optiske perspektiver. Han nød også godt af utallige muligheder både som kunstner, hvor han udstillede sine værker på Museum of Modern Art (MoMA) i New York og på Carnegie Institute i Pittsburgh, og som scenograf. Han havde en enorm rejseaktivitet i 1950’erne, bl.a. til Mellemøsten. Disse rejser gav inspiration til en lang række nye motiver og serier, bl.a. cyklussen Templi dell’uovo (temperamalerier af mytologiske arkæologiske emner) og luftspejlinger. Nogle af disse blev udstillet allerede ved biennalen i Venedig i 1956. Arkæologi skulle vise sig at være en evig inspirationskilde for kunstneren i anden halvdel af 1950’erne, hvor hverdagsgenstande blev taget ud af kontekst og præsenteret som fundne artefakter.
1970’erne blev karakteriseret af to større opgaver: en serie inspireret af hans rejser til Ægypten med titlen Theban Variations og en serie af malerier og tegninger inspireret af Arnold Böcklins berømte maleri Isle of the Dead.
Anerkendelsen af Clericis arbejde udmøntede sig i 1980’erne og 1990’erne, primært i form af retrospektive udstillinger i Pinacoteca Civica på Palazzo dei Diamanti i Ferrara (1983), Palazzo Reale i Caserta (1987) samt Galleria Nazionale d’Arte Moderna i Rom.
Clerici døde i Rom i 1993. Efter hans død har hans elev Eros Renzetti stået for etableringen og organiseringen af Fabrizio Clerici Archive efter den afdøde kunstners ønsker.
