Nadar

Fabrizio Clerici var en detaljens mand og bragte sin professionelle dygtighed og interesser videre til sin kunst. Han fik en grad i arkitektur i 1937. Som en utroligt dygtig tegner nedtonede Clerici aldrig sin præcision og nøjagtighed, snarere tværtimod. Med påvirkning og inspiration fra de store mestre og monumenter i renæssancen og barokken hylder hans kunst konstant disse store epoker, det være sig tematisk eller stilistisk. Hans arkitektoniske tilbøjeligheder førte også kunstneren til teaterverdenen som scenograf (1947). Clerici brillerede i dette miljø og arbejdede med teater, opera og ballet. Hans fascination for renæssancen forklarer måske temaet for Clericis bidrag til Europa-Parlamentets samling af samtidskunst. Faktisk skildrer Nadar, som titlen antyder, Félix Nadar (også kendt som Gaspard-Félix Tournachon. 1820-1910). Nadar var en berømt og anerkendt fotograf, karikaturtegner, journalist, romanforfatter, luftskipper og opfinder af eponymet 'nadar'-publikumshegn. På hvert af sine felter udmærkede franskmanden sig og overskred det, som dengang blev anset for muligt. I den forstand fanger han Clericis interesse som en moderne "renæssancemand". Clericis kunst fanger denne alsidighed, idet Nadar vises tre gange i forskellige positurer og holdninger.